Ungdomsskolen og Heerup Museum tilbyder ArtClass til unge mellem 12 og 18 år, som bor i Rødovre Kommune og har lyst til at prøve at lave kunst.

Måske kan du lide at tegne eller lignende og vil gerne forbedre dine tekniske færdigheder. Måske har du aldrig tegnet før, men kunne godt tænke dig lære nye måder at udtrykke dig på. Måske har du lyst til at opdage, at kunst kan være en spændende ny måde at se og opleve verden på.

Vi kommer til at tegne, male, lave collager og måske trykke, modellere, bygge skulpturer og meget mere. Det kommer også an på, hvad I på holdet helst vil arbejde med. Vi lader os inspirere af andre kunstnere og prøver mange forskellige teknikker af. Sammen finder vi ud af, hvad der interesserer netop dig.

Undervisningen foregår i et velindrettet værksted på Heerup Museum samt på inspirationsture f.eks. til udstillinger i København og/eller Louisiana.

Undervisningen foregår onsdage 16.15-19.15, og første undervisningsgang er d. 23.09.2020. Du kan læse mere og tilmelde dig via Ungdomsskolens hjemmeside.

Da dette hold er en del af ungdomsskolens program, er holdet gratis, men vi forventer af dig, at du kommer hver gang eller melder afbud på 3637 8520 mellem kl. 8-15 eller direkte til underviseren.