Gale streger, glade farver og skøre skulpturer 6-9 år
Kunstskolehold for børn i alderen 6-9 år.
Slip fantasien løs på papiret med streger og farver, blyanter, kul og sorte fingre. Tegn en rigtig fisk, mal en blomst, modeller et sjovt dyr eller byg en skrot-robot. Holdet er for de små, som har lyst til at lave en masse sjove kreative ting.
I år vil vi nogle gange arbejde ude med natur som emne – så husk gerne varmt tøj. Vi undersøger muligheder i naturens materialer og lader os inspirere af dyr, planter og årstidernes gang.
Undervisning starter i uge 37 – første undervisning er 15. september 2022. Undervisning foregår torsdage kl. 16.00-18.00.
I alt 22 undervisningsgange. Kr. 1800,- for hele sæsonen.
Dette hold er fyldt op for denne sæson, men send en mail til heerupmuseum@rk.dk hvis du vil skrives på ventelisten til dette hold.