Tegning, maling og skulptur 10-13 år
Kunstskole for børn i alderen 10-13 år.
Vi vil gerne blive bedre til at gengive det, vi ser og det, vi tænker og føler. Det vil vi gøre i mange forskellige materialer og teknikker f.eks. tegning, akryl- og akvarelmaling, gips- og lerskulptur, metal og skrot. Vi undersøger nye sjove emner og motiver og lader os inspirere af udstillingerne på museet.
I år vil vi nogle gange arbejde ude med natur som emne. Vi undersøger muligheder i naturens materialer og lader os inspirere af de mange kunstnere, der gennem århundreder har skabt billeder af og i naturen.
Undervisning foregår tirsdage kl. 16-18 og starter i uge 37 – første undervisningsgang er d. 13. september 2022.
I alt 22 undervisningsgange. Kr. 1800,- for hele sæsonen.