I forbindelse med udstillingen DET VAR KATTENS, som er skabt i samarbejde med Kattens Værn, kårer Heerup Museum løbende ugens #museumskat! Frem til d. 23. august har vi lavet en særlig æresplads – måske til lige netop din knurhårede superstjerne?

Gennem tiden har utallige kunstnere gengivet kattens personlighed i berømte værker, men man behøver ikke kun lede i kunstens verden for at finde katte-kendisser. De sociale medier bugner af skønne, karismatiske katte som f.eks. Grumpy Cat, der fra naturens hånd havde et ganske misfornøjet ansigtsudtryk, eller danske Monty, hvis særprægede udseende pga. en kromosomfejl har skaffet den over en million følgere!

Folk elsker at følge kattene på de sociale medier, hvor deres finurlige – eller frustrerende – væsen både er noget, vi kan samles om i genkendelsesglæde eller hylde for noget helt exceptionelt. Følg Heerup Museum på Facebook og Instagram, hvor vi laver konkurrencer, kårer ugens #museumskat og viser den frem til vores katteglade besøgende.

Lyt også med, når ugens museumskat er emnet i radioudsendelsen KRÆS.

Sådan gør du

Du kan deltage i hele udstillingsperioden ved at sende et foto af din kat – helst i A4 størrelse – til heerupmuseum@rk.dk sammen med en lille historie om, hvorfor netop din kat skal indtage ærespladsen. Husk at skrive navn, mail og leveringsadresse til os, så vi kan komme i kontakt med dig og ved, hvor præmien skal sendes hen.

Ugens #museumskat får 4 fribilletter samt plakaten Kat og bjørneklo til kattehjemmet:-)