Kategorier,

Billet til Boglancering: din Mor er min Mor fra en anden Mor

kr. 0

På lager

MØD KUNSTNEREN – KØB BOGEN – OPLEV UDSTILLINGEN

Kom til boglancering på Heerup Museum tirsdag d. 26. maj kl. 19, når vi fejrer udgivelsen af bogen din Mor er min Mor af en anden Mor med samtidskunstner Farshad Farzankia.

Kataloget din Mor er min Mor af en anden Mor udgives i forbindelse med udstillingen af samme navn, der kan opleves på Heerup Museum frem til d. 30. august 2026. Her åbner iranskfødte Farshad Farzankia med en række nye, farveglødende værker et nutidigt spor ind i kunstneren Henry Heerups billedunivers, der er både sanseligt og tankevækkende. Bogen udfolder i den forbindelse forskellige perspektiver af mødet mellem de to kunstnere og giver et stærkt visuelt indblik i Farshad Farzankias enestående kunstnerskab.

Til boglanceringen er der mulighed for at møde Farshad Farzankia og flere af bidragsyderne til bogen, heriblandt leder på Heerup Museum, Janna Lund, og museumsdirektør ved Museum Jorn, Christian Kortegaard Madsen. Kortegaard Madsen vil kort fortælle om Heerup og Farzankias kunstneriske praksisser, som han også har skrevet om i kataloget. Heerup Museum serverer et glas vin, og så er der naturligvis mulighed for at købe bogen og få den signeret af kunstneren. Vi glæder os til at se jer!

Arrangementet er gratis, men af hensyn til deltagerantal skal du købe din gratis billet her. Billetten giver adgang til udstillingen din Mor er min Mor af en anden Mor ved arrangementet.

Bogen er støttet af 15. Juni Fonden, Beckett-Fonden og Ny Carlsbergfondet og udgives af Friis Publications. Køb bogen på Heerup Museum og i museets webshop fra d. 26. maj 2026.