Kategorier, , ,

Bogen: din Mor er min Mor af en anden Mor

kr. 200

På lager

Bogen din Mor er min Mor af en anden Mor er netop udgivet ultimo maj i forbindelse med udstillingen af samme navn, der lige nu kan opleves på Heerup Museum fra 27. marts - 30. august 2026. Farzankia er dykket ned i museets samling og åbner med en række nye, farveglødende værker et nutidigt spor ind i kunstneren Henry Heerups billedunivers, der er både sanseligt og tankevækkende. Glæd dig til den rigt illustrerede bog, som giver et stærkt visuelt indblik i et enestående kunstnerskab.

Bogens tekster udfolder forskellige perspektiver af mødet mellem de to kunstnere. Den indledes af et introducerende forord af Janna Lund, leder af Heerup Museum.

Museumsdirektør ved Museum Jorn, Christian Kortegaard Madsen, beskriver, hvordan de begge genbruger fundne objekter, der transformeres f.eks. ved bemalinger eller opbygges til skulpturer. Via forskellige nedslag i både Farzankias og Heerups praksisser peger Kortegaard Madsen på et slægtskab mellem de to kunstnere gennem et enkelt formsprog med genkendelige og gentagende figurer, der alligevel kan rumme store fortællinger.

Slægtskabet med Heerup bliver yderligere udforsket i kunstrådgiver Louise Rytters interview med Farzankia. Heri fortæller Farzankia mere om sit forhold til Heerup, der stammer tilbage fra hans skoletid, og om hvordan Heerups billedunivers samtidig også har været en måde at lære Danmark og danske traditioner at kende på.

 

INDHOLD:

Et forord af Janna Lund, leder af Heerup Museum

En kunsthistorisk tekst af Christian Kortegaard Madsen, museumsdirektør ved Museum Jorn

Et interview mellem kunstrådgiver Louise Rytter og Farzankia, der udforsker mødet mellem de to kunstnere

Lækre installationsfotos fra udstillingen og en serie af Rasmus Weng Karlsen, der dokumenterer Farzankia i hans atelier

Stillbilleder fra Nitesh Anjaans film om Farzankia, som vises i udstillingen

Bogen leveres deuden med en foldet plakat

 

Tilsammen et stærkt visuelt og tekstuelt indblik i Farzankias unikke kunstnerskab. Teksterne er tilgængelige på både dansk og engelsk.

Bogen er generøst støttet af 15. Juni Fonden, Beckett-Fonden og Ny Carlsbergfondet

 

KR 200.- inkl. plakat

OTA-bind med limet smudsomslag

18,0 × 23,5 cm

144 sider, rigt illustreret

Med dansk og engelsk tekst

Grafisk design af Louis Montes

Forlag: Friis Publications

ISBN 978-87-975871-3-3