Kunstskolen på Heerup Museum er forankret i en af Danmarks mest folkelige og farvestrålende kunstnere; Henry Heerup. I undervisningen vil børnene se på kunstværker i de skiftende udstillinger og opleve, hvordan man gennem kunsten kan forholde sig til livets små og store problemer.

Kunstskolen er der, hvor børnene møder andre børn med interesse for at udfolde sig kreativt. Undervisningen foregår i rare og rolige omgivelser med plads til samvær og fordybelse. Vi har i lige så høj grad fokus på processen som på det færdige værk.

Kunstskolens undervisere er professionelle, udøvende kunstnere og dygtig formidlere. Målet med undervisningen er at lære børnene om kunstens grundprincipper og give dem redskaber til at udtrykke sig. Lige så vigtigt er det at støtte børnene i at udfolde deres personlige billedrigdom.

 

KUNSTSKOLEN ER PÅ PAUSE EFTERÅR 2024

Heerup Museum er lige nu i en overgangsperiode med ledelsesskift. Det er derfor besluttet, at forskellige opgaver p.t. ikke kan håndteres med begrænset bemanding og lederskab. Derfor starter kunstskolen desværre ikke nye hold i efteråret 2024, men vi glæder os til at byde jer velkommen til en ny sæson til januar 2025.

Vi sender direkte besked til jer, som går i Kunstskolen i år, når tilmelding starter – og alle andre opfordres til at tilmelde sig Heerup Museums Nyhedsbrev, hvor vi altid fortæller om museets aktiviteter, og når tilmelding til Kunstskolen starter.