BØRNEHUSET COBRA (1944)
Ved juletid i 1944 skabte en gruppe spontant-abstrakte kunstnere en enestående udsmykning i Folkebørnehaven Hjortøgade 3 på Østerbro i København. Udsmykningen står som et fornemt eksempel på en kollektiv udsmykning, der er skabt ud fra tanken om, at kunsten og livet skulle inspirere hinanden. Netop i dette rum – et af hverdagens naturlige legesteder – var der rig mulighed for at stimulere de små børnehavebørn med fantasifulde motiver og spontane, legende penselstrøg samtidig med, at kunstnerne selv fandt inspiration i samværet med børnene.
Primus motor på den skelsættende udsmykning var Asger Jorn. Projektet var egentlig startet i forbindelse med en konkurrence om at dekorere en ungdomsgård i Husum, og Jorn havde foreslået, at han selv og kunstnerkollegerne Henry Heerup, Ejler Bille, Agnete Therkildsen, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt skulle lave en fælles udsmykning af stedet. Mange af disse navne kendte hinanden fra både Høst udstillingen (1934-49) og tidsskriftet Helhesten (1941-44), og de blev også medlemmer af den internationale kunstnersammenslutning CoBrA (1948-51) efter krigen.
Konkurrencen i Husum blev i sidste ende vundet af Richard Mortensen, og Jorn valgte i stedet at henvende sig til den børnehave på Østerbro, hvor hans egen søn Klaus gik. Den har gennem tiden været kendt både som Folkebørnehaven, Sophus Baggers Børnehave, Børnehuset i Hjortøgade og Børnehuset Cobra.
Siden sin oprettelse i 1926 havde børnehaven delt lokaler med Frøbelseminariet således, at der var børnepasning om formiddagen og undervisning om eftermiddagen. Jorn kendte den unge forstander på Frøbelseminariet – Jens Sigsgaard (1910-91) – som børnebogsforfatter (”Palle alene i verden”, 1942) og ivrig kulturdebattør samt fra Helhesten, hvor Sigsgaard bl.a. bidrog med artiklen ”Når børn tegner”. Netop børnetegninger og børns kreativitet var meget oppe i tiden, og i Helhesten var man i særlig grad optaget af at stimulere de små med kunst, så de kunne blive hele mennesker. Som Jorn skrev, så var det vigtigt ”at støtte og nære den uhyre værdifulde side af barnets sjæleliv ved at skabe omgivelser, hvor dennes fantasi og følelsernes evne kan vokse og blomstre”.
Kunstnerne blev hver især tildelt rum, de kunne boltre sig i, og Heerup fyldte lystigt hjørnestuen med bl.a. en politibetjent, futtog i fart og nogle skønne katte. Denne del af Heerups udsmykning gik desværre tabt med tiden, men heldigvis eksisterer hans maleri på børnehavens toilet stadig i dag. Det viser en smilende nissemand og en lille dreng, der måbende ser på en sommerfugl.
Måske netop fordi kunstnerne var så optaget af legen og fantasiens betydning for menneske og samfund, udførte de udsmykningen med stor begejstring og ganske gratis. “Vi havde nogle meget fornøjelige dage med disse unge kunstnere, som var sjove og glade for børnene, der vrimlede omkring dem. De gik ind på børnenes snak og udvekslede ideer og forslag med dem”, har børnehavens daværende leder, Kirsten Gad, siden fortalt, og selvom kunstnerne ingen løn fik for deres arbejde, sørgede hun for at holde dem velforsynet med fedtemadder undervejs!
Udsmykningen af børnehaven blev udført af flere kunstnere end planlagt i første omgang. De seks nævnte kunstnere deltog, men det gjorde Erik Thommesen og Richard Winther også, og i 1948 blev der føjet yderligere værker til af Egill Jacobsen og de to hollandske kunstnerkolleger Corneille og Constant.
I 2017 blev de mange malerier – eller Cobra friserne som de også bliver kaldt – restaureret, bl.a. med hjælp fra A.P. Møller Fonden, og i dag står de som et imponerende vidnesbyrd om et særligt kapitel i dansk kunsthistorie, hvor kunst, leg og hverdag gik op i en højere enhed.