HELHESTEN (1941-44)
Under besættelsen opstod avantgardegruppen og tidsskriftet Helhesten som et kunstnerisk talerør for den unge generation af spontan-abstrakte kunstnere i Danmark. Som navn valgte gruppen helhesten fra den nordiske folketro, der varslede dødens komme, og som Egill Jacobsen fortalte, var ”et ganske udmærket navn at stikke nazisterne i næsen.” Helhesten skulle være et forum for inklusion, og ikke eksklusion, af alle de nye tanker bag den frie moderne kunst.
I tidsskriftet Helhesten kunne man dykke ned i den nyeste viden inden for arkæologi, psykologi, etnografi, litteratur, pædagogik og kunsthistorie, men man kunne også møde originalgrafik og artikler af og om de forskellige kunstnere, som var tilknyttet gruppen. I Helhesten skrev Heerup om sin kunst i tekster som Al kunst bør være folkelig (hæfte 2, nr. 5-6) og Skraldemand og skraldemodel (hæfte 2, nr. 4), og så tegnede han også forsiden til det allerførste nummer af tidsskriftet.
I 1941 deltog Heerup desuden i Helhestens skelsættende udstilling 13 kunstnere i et telt ved Bellevue, hvor den nyeste avantgardekunst blev vist frem på kunstnernes egne betingelser og gjorde sig bemærket i pressen.