Heerup & folket
Kunst til fagbevægelsen

-

I det store maleri “Hane og mennesker” fra 1971, skabt på bestilling til Fagligt Fælles Forbund (3F), lader Henry Heerup morgendagens hane brede sine røde vinger favnende ud bag forskellige repræsentanter fra håndværksfagene, heriblandt murere og tømrere. Udtrykket i dette værk er på én gang ganske genkendeligt Heerup’sk og et tidstypisk billede på fagbevægelsens værdier.

Heerup Museum har længe haft et stort ønske om at sammenbringe de danske fagforbund og fagforeningers markante Heerup værker skabt i årene 1970-85. Målet er at undersøge såvel visuelle og ideologiske som praktiske forbindelser mellem kunstner og fagbevægelse. Her vil begrebet ”folkelighed” være et centralt omdrejningspunkt, idet Heerup allerede i 1943 erklærede, at ”Al Kunst Bør Være Folkelig”(Helhesten).

I folkemunde som i pressen udnævntes Heerup med tiden til en folkets kunstner med blik for hverdagen og fællesskabet, men også med fantasi og originalitet. I bestillingsarbejder til den danske fagbevægelse indskrev han på unik vis avantgardens rastløse frihedstrang i arbejderbevægelsens moderne selvforståelse uden at gå på kompromis med sine egne værdier.

Udstillingen rejser således en lang række væsentlige spørgsmål, som Heerup Museum gerne vil besvare ved at indsamle og præsentere både spændende bestillingsværker og øjenåbnende fortællinger om forbindelsen mellem Heerup, folket og fagbevægelsen. Et eksempel på den direkte dialog mellem Heerup og fagforeningerne er en gruppe skraldemænd fra 3F i Kastrup, som i 1980 besøgte Heerups berømte have i Rødovre for at finde et motiv til deres fane. Skraldemændene fik Heerups tilladelse til at bruge linoleumssnittet “Morgen” (1958) som motiv på deres fane for 500 kr. og et håndtryk.

I starten af 1960’erne fortalte Heerup til én af de mange besøgende journalister, at han var ”Formand for nissernes fagforening i Vanløse og Rødovre”. Det var det tætteste, Heerup kom på et medlemskab i en af Danmarks mange fagforeninger. Alligevel var både Heerup og hans værker til stede ved Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds (HK) årsmøde i 1973, og i HK Bladet skrev forfatteren Virtus Schade:

”For Heerup er det vigtigere, at folk ser på hans kunst, end at han tjener penge på den. For det giver trivsel. Han ved også, hvad sammenhold betyder. Han har selv kørt hele kampen igennem og er kommet op i lyset. Og har fundet styrke i kampen. Nu, da han er kommet op, bevarer han solidariteten med de kunstnere, der er på vej frem. Han er en hel arbejderbevægelse i sig selv.”

Med skurekonerne til Forbundet for Offentlig Ansatte (FOA) i 1984 satte Heerup to streger under sit store engagement i arbejderbevægelsen, men baggrunden herfor og effekten heraf er indtil nu aldrig blevet efterforsket og belyst.

Heerup var en del af en generation af ”folkelige” og figurative kunstnere så som Mogens Zieler, Hans Scherfig og Dan Sterup-Hansen, hvis profil og værdisæt tiltrak både erhvervslivet og mange foreninger. Særligt i årene 1960-85 skabte Heerup et utal af grafiske tryk til blandt andet Socialdemokratiet, AOF og Pensionisternes Samvirke. Sammen med malerierne til de danske fagforbund bør disse undersøges som en del af en strømning i kunsten, der kom historisk tæt på det pulserende hverdagsliv.

Der går en rød tråd fra Heerups opvækst ved Nørrebros runddel, hvor skraldemanden og håndværkeren blev hans helte, til hans “folkelige” appel som etableret kunstner. Som ganske ung formede Heerup sin kunstneridentitet i tæt dialog med den arbejderkultur, han oplevede på Nørrebro, og han lagde vægt på, at han ville ”gøre nytte”. Gennem hele sin kunstneriske karriere skabte han kunst om og til hverdagens mennesker; arbejderen såvel som funktionæren. Kunsten skulle kunne forstås og bruges, og Heerup udviklede en stil, der med afsæt i et kulturelt fællesskab kommunikerede til mange bl.a. ved at trække på elementer som vikingeornamentik, almuekunst og kristendom.

Udstillingen er realiseret med støtte fra LO. Se video fra udstillingen her: