#Overflod
– overflødighedshornet i Heerups kunst

-

Ud af Henry Heerups overflødighedshorn vælter frodige kvinder og elskende par omgivet af fostre og forårsgrønne blade: En sand overflod af alt det bedste denne livsglade kunstner kunne komme i tanke om.

Heerups brug af symboler såsom hjertet og korset er velkendt. I forbindelse med udstillingen #Overflod stiller Heerup Museum nu skarpt på malerier, sten og skraldemodeller, der omhandler det mindre kendte, men særdeles betydningsfulde symbol: overflødighedshornet.

Heerups kunstneriske interesse for overflødighedshornet skyldtes ikke mindst symbolets lange historie og forskellige betydningslag. Overflødighedshornet (lat. cornue copiae) er således et urgammelt symbol rundet af menneskets fascination af dyr med horn. I mange dele af verden betød bl.a. oksen, geden og hjorten overlevelse for mennesket som jægere og senere, da oksen blev spændt for hjulploven, forblev det hornede dyr afgørende for menneskets liv og udvikling.

Magt, mod og sejr

Visuelt var det dog især hornets funktion som effektivt forsvar og muligt angreb for dyret, dets styrke og skarphed, der fascinerede. Vi finder mennesket sammen med de spidse horn i såvel tidlige hulemalerier som ægyptiske gudebilleder, græsk keramik og romerske mosaikker. Også de kristne fortællinger bruger hornets symbolik. Moses har i kunstneren Michelangelos udgave fx uretmæssigt fået horn i panden. I Skandinavien er også vores barske forfædre vikingerne lige så uretmæssigt ofte blevet skildret med hornede hjelme. Misforståelserne er dog ikke tilfældige, da hornet er et universelt symbol på styrke, mod og sejr, og derfor ofte forbindes med helte, herskere og sejrherrer.

Seksualitet, erotik og reproduktion

Hornets særlige styrke i Heerups kunst skal findes i dets evne til at forbinde og forene modsatrettede kræfter. Parallelt med de maskuline betydninger af magt og styrke findes nemlig en forståelse af hornet som symbol på det feminine og givende. Hornet er i årtusinder blevet brugt som rituel beholder. De to guldhorn fra germansk jernalder, der blev fundet i henholdsvis 1639 og 1734 ved Gallehus, Møgeltønder og senere fik stor betydning som nationalklenodie i 1800-tallet, har muligvis været sådanne rituelle beholdere. Men mest tydeligt ses det i antikkens forfinede relieffer, hvor det rituelle horn flyder over af offergaver til guderne. I moderne tid er overflødighedshornet blevet adopteret af populærkulturen og bruges særligt i fejringen af naturens overflod ved folkelige høstfester eller taksigelser som fx Thanksgiving.

Også hos Heerup flyder hornet over af naturens flora og fauna. Men Heerup ønskede ikke at pege på enten den maskuline styrke eller den feminine modtagelse. Han søger i stedet at forene de to med det resultat, at overflødighedshornet i hans farverige værker ofte forekommer seksualiseret fx som en slags puppe omkring den nøgne kvindekrop eller en fysisk rede for de elskende par. I den monumentale stenskulptur ”Overflødighedshorn” (1935) manifesterer det erotiserede horn, foreningen af det maskuline og det feminine, sig i fosteret som en hyldest til det nye liv.

Overflødighedshornet bugner således hos Heerup bogstavelig talt med historie og betydning. Dets symbolik er udspændt mellem det maskuline og det feminine, mellem heltemod og hengivelse, magtudfoldelse og reproduktion. Således danner hornet et billede på en universel helhed, der harmonerer særdeles godt med Heerups forståelse af menneskelivet.