Barbermaleren – John Christensen
kr. 400
EN BIOGRAFI OM BARBERMALEREN - JOHN CHRISTENSEN - EN KULTSKIKKELSE I MELLEMKRIGSTIDENS KUNSTLIV
John Christensen (1896-1940) var udlært frisør og drev barbersalon på Kapelvej på Nørrebro, men han var samtidig en talentfuld og nyskabende billedkunstner med en særlig evne til til at forene indtrykkene af det mangfoldige hverdagsliv i kvarteret omkring Assistens Kirkegård med fantasi og poesi. Hans udstillingsdebut fandt sted i 1928, og i løbet af det følgende årti opnåede han en nærmest kultagtig status. I 1932, da han var med til at stifte sammenslutningen Koloristerne, købte Statens Museum for Kunst det første værk af ham, og museumsinteressen er siden fulgt op.
I sin samtid var John Christensen genstand for omfattende interesse og anerkendelse, også fra private samlere, kunstnerkolleger og kritikere af vidt forskellig observans. De kunne stort set enes om, at han var en af sin tids helt centrale kunstnere, og da hans farverige person og forretning på Nørrebro også tiltrak journalisternes interesse, var store dele af den danske offentlighed ved hans død fortrolig med 'Barbermaleren'.
Bliv klog på en af Heerups samtidige kunstnerkolleger og datidens liv på Nørrebro. Vi anbefaler varmt Hanne Abildgaards dejlige biografi.
Gads Forlag, Hanne Abildgaard, 299 sider. Hardcover. Format 20 × 27cm.