Kategorier,

BILLET TIL CAFÉ H: KUNST-TUR TIL KOFOEDS SKOLE

DKK 180

På lager

KUNSTEN PÅ KOFOEDS SKOLE søndag d. 4. september kl. 10-13.30

Kom med på en skøn kunsttur til Kofoeds Skole i København, hvor kunst og socialt arbejde forenes på unik vis. I mere end 90 år har Kofoeds Skole gjort en vigtig forskel for socialt udsatte mennesker i Danmark og Grønland, bl.a. ved at inddrage kunst og kunstneriske aktiviteter i hverdagen. Nu kan du høre meget mere om skolens virke og opleve dens fantastiske kunstsamling sammen med forstander Robert Olsen og Heerup Museums kunstformidler.

Sammen går vi tæt på værker af bl.a. Hans Scherfig, Storm P og HuskMitNavn, og så skal vi selvfølgelig se både Henry Heerups otte store malerier lavet specielt til Kofoeds Skole og besøge Kofoeds Cigar; skolens nye flotte vartegn og rygerum lavet af kunstnerduoen Randi & Katrine. Turen starter i bussen, med oplæg om den folkelige Heerup. Undervejs får vi alle de gode historier om et sted, hvor der er plads til både det skæve og det smukke!

Køb din billet lige nu på heerup.dk
180 kr. eller 90 kr. for medlemmer af Heerups Venner - inkl. bus tur/retur, omvisning, kaffe, vand og kage

Max 50 deltagere + personale

Vi mødes ved Heerup Museum foran den røde port - senest kl. 10:) - vi er retur ved Heerup Museum ca. 13.30