Naturens hårdkogte
Stenkunst af Henry Heerup

-

I Henry Heerups have på Kamstrupvej 96 i Rødovre voksede flere hundrede stenskulpturer op af jorden som levende væsener snarere end kostbare kunstværker. De blev til under åben himmel, når Heerup huggede sig igennem vinterens kulde og mørke, og de vidnede om hans dybe kærlighed til stenen som materiale. “Naturens hårdkogte æg” kaldte Heerup den hårde granit, som vind og vejr havde formet fra flydende til fast form hen over årtusinder.

UNIKKE STENVÆRKER FRA 5 ÅRTIER

Med særudstillingen Naturens hårdkogte – Stenkunst af Henry Heerup vier Heerup Museum for første gang en hel udstilling til Heerups mangfoldige stenkunst og inviterer besøgende til at fordybe sig i små som store skulpturer i forskellige teknikker og stentyper samt gulv-til-loft fotostater med sjældne billeder fra Heerups have og huggepladser.

Stenen var Heerups trofaste følgesvend i fem årtier, og den blev ved at udvikle sig i hans flittige og stærke hænder. Fra 1930erne til 1970erne, hvor hans popularitet var på sit højeste, huggede han tonsvis af besjælede stenskulpturer, der med tiden forlod haven for at indgå i private samlinger, internationale CoBrA udstillinger, store danske museer og steder i det offentlige rum.

FRA BOG TIL UDSTILLING

Særudstillingen er skabt i forlængelse af bogen Naturens hårdkogte – stenkunst af Henry Heerup, som udkom i 2018. Museumsleder på Heerup Museum, Anni Lave Nielsen, gennemgik skitsebøger, avisartikler, udstillingskataloger og fotografisk materiale for at skabe et grundigt overblik over Heerups samlede stenproduktion samt indsigt i hans forhold til netop stenen som materiale.

Det omfattende researcharbejde danner nu baggrund for en anderledes iscenesættelse af mere end 80 populære stenskulpturer med både hovedværker som Mozart, Leda og svanen og Nanna i stol og et særligt fokus på Heerups stenkunst i det offentlige rum. Heerup Museum har i den forbindelse helt usædvanligt fået lov at låne Vesterbro Ungdomsgårds smukke skulpturgruppe fra 1963 til udstillingen. Den bidrager til fortællingen om Heerup som en folkelig kunstner, hvis værker både var elsket af almindelige mennesker og fik en central plads i dansk kunsthistorie.

MAN MÅ ELSKE GRANITTEN

Jeg arbejder ikke som den klassiske billedhugger, understregede Heerup, og netop den ikke-akademiske tilgang til skulpturen var afgørende for hans kunstneriske gennembrud. Som del af en ny fremadstormende avantgarde i 1930erne, der forlod traditionelle skulpturteknikker til fordel for mere frie og spontane udtryk, høstede Heerup beundring for sine umiddelbare og fantasifulde fortællinger i sten. Han blev kendt som Hugga, og arbejdet med hammer og mejsel forblev en central del af hans kunstneriske univers.

Den formgivende konturstreg fra hans malerier og grafik fik nyt liv i stenens overflade i form af velkendte symboler som hjertet, korset og overflødighedshornet samt abstrakte former og fantasifulde selvbilleder som nissen. Men det var stenens egen karakter – dens iboende former, strukturer og farver – der var inspirationskilden.

”Man kan føle sig så lille overfor sådan en klump natur”, sagde Heerup. Hans forhold til stenen var båret af respekt og beundring, for han oplevede den som bindeleddet mellem naturens evige cyklus og kunstnerens følsomhed. Han forstod materialets muligheder og begrænsninger, og i huggeprocessen var han fascineret af den naturlige modstand, han mødte i det stærke materiale. Den kunne ifølge ham kun overvindes ved hjælp af kærlighed. I de massive sten huggede han desuden en forbindelse frem mellem fortidens stenkunst og nutidens moderne menneskeliv, der rummede stor fortællekraft.

I haven kiggede de mange sten frem med livlige forventningsfulde øjne bag skure, møbler, træer og kunstværker, klar til at aktivere besøgendes fantasi og sanser. Nu mødes mange af dem igen på Heerup Museum!