Heerups Plads (2011)
En kunstner med Rødovre i hjertet
Lige foran den store røde træport på Rødovregård finder man Heerups Plads, som blev opført i 2011 til ære for kunstneren Henry Heerup (1907-93). Idéen til Heerups Plads opstod i forbindelse med 100-året for kunstnerens fødsel, og pladsen rummer bl.a. et organisk formet grønt bed med fire af Heerups smukke stenskulpturer, en seks meter høj totempæl foran museumsbygningen og et væld af store sten, som er hentet på Kamstrupvej 96, hvor størstedelen af Heerups værker blev skabt.
Heerups Plads er på mange måder en hyldest til den folkekære maler, billedhugger og grafiker Henry Heerup, hvis kunst fik en central plads både i lokalområdet og i dansk kunsthistorie. Gennem mange årtier skabte Heerup sine værker i Vanløse og Rødovre, først på Rødtjørnevej 7 og 16 og siden på Kamstrupvej 96, hvor kunstnere, samlere, museumsfolk, journalister og ganske almindelige mennesker besøgte den populære kunstner.
Som borger i Rødovre kunne man stolt nikke genkendende til motiver som f.eks. vandtårnet, Damhusengen og Rødovre kirke, og man kunne se kunstneren på cykel gennem byen eller møde ham i havens kreative vildnis. Også i dag er Heerups værker – og ikke mindst hans museum – en naturlig del af bybilledet. Derfor gav det god mening, at Heerups Plads skulle ligge netop her.
Stenskulpturer i det grønne
Gennem fem årtier huggede Henry Heerup tonsvis af stenskulpturer, der med tiden forlod haven for at indgå i private hjem, museumssamlinger og det offentlige rum. I det grønne bed på Heerups Plads fortæller fire stenskulpturer om Heerups livslange kærlighed til naturen, stenen og kunsten: en siddende kvindefigur (u.å.), Brilledyret (1950’erne), mindestenen Lykkemor (1970) og Cylinderrelief (1977).
Cylinderrelief (1977) er den største af de fire sten og er hugget ud af en aflagt vejtromle. Der findes forskellige fotografier af Heerup med netop denne skulptur, hvor det ses, at den oprindeligt – og helt i tråd med Heerups tankesæt – var bemalet i stærke farver. I dag er farverne regnet væk efter mange år under åben himmel, men den fine billedfortælling kan stadig aflæses, som man bevæger sig rundt om den massive skulptur: lidt bladornamentik, en fugl der kvidrer, en glad dreng og pige samt en kat, der holder øje med det hele fra sit skjul. Måske er det en lille hverdagsfortælling fra Heerups egen have, hvor børn som voksne kunne opleve en befriende blanding af kunstnerisk inspiration og naturens cyklus.
I toppen af stenen har Heerup lavet en lille hulning, hvor fuglene i haven kunne boltre sig, og hvis man i mødet med denne skulptur kommer til at tænke på de romanske døbefonte, som pryder mange danske kirker, er det ikke tilfældigt. Heerup fandt ofte inspiration i både kirkens og fortidens kunst, og han beskrev bl.a. den store Jellingsten som ”det betydeligste udendørs stenarbejde, vi har i landet.”